Invitation til teknisk dialog om genudbud af FLIS

KOMBIT inviterer leverandører til teknisk dialog i forbindelse med genudbud af FLIS.

KOMBIT er nu så langt i processen, at potentielle leverandører inviteres til en teknisk dialog om afklaring af udfordringer og uafklarede punkter i forbindelse med genudbud af FLIS (Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem).

På møderne giver KOMBIT en kort status på projektet og inviterer til dialog om leverandørens kommentarer til det materiale, der vedrører FLIS og genudbuddet.

Efterfølgende offentliggør KOMBIT her på hjemmesiden et kort resumé, som i anonymiseret form samler leverandørernes vigtigste spørgsmål og kommentarer.

Tid og sted for møderne

Den tekniske dialog for genudbuddet af FLIS foregår på en række udvalgte dage i uge 10 og 11 i 2016. Møderne foregår i KOMBIT og er alle af 75 minutters varighed.

Tilmelding

Møderne bookes efter ’først til mølle’ princippet. For tilmelding og yderligere information kontakt venligst konsulent Katrine Staub Mikkelsen på telefon 24 40 03 38 eller mail kaj@kombit.dk.

Materiale

I forbindelse med møderne har KOMBIT fremstillet et oplæg med en række spørgsmål, der ønskes besvaret under den tekniske dialog. Projektet har også udarbejdet faktaark for FLIS samt en beskrivelse af en ny strategi for FLIS, der netop er vedtaget. Derudover har KOMBIT via konsulenthuset Lakeside fået udarbejdet et review af dokumentationen på FLIS-portalen.

Den 21. januar 2016 blev der afholdt et informationsmøde i forbindelse med genudbuddet af FLIS. Et resumé samt PowerPoint-slides fra mødet findes på dette link.
 

Links til materiale til teknisk dialog og genudbud

- Spørgsmål, der skal besvares under den tekniske dialog om genudbuddet
Udvalgt dokumentation
- Driftshåndbog (kontakt KOMBIT)
- Fysiske Datamodel - DM
- Indlæsning af Økonomi
- Logisk Datamodel - Rapporteringsgrundlag
- Månedsindlæsning
- Softwarearkitektur
- Teknisk Infrastruktur - Beskrivelse
Strategi og faktaark
- Ny strategi for FLIS
- Overordnet beskrivelse og baggrund for FLIS
Dokumentationsrapporter
- Dokumentationsrapport - Hovedrapport - KOMBIT FLIS version 1.0
- Dokumentationsrapport - Bilag 1 - Dokumentationsgrundlag for FLIS v1.0
- Dokumentationsrapport - Bilag 2 - Opsummerende gennemgang af FLIS dokumentation v1.0
- Dokumentationsrapport - Bilag 3 - Opsummerende gennemgang af FLIS portal kildekode v1.0